Jeg skylder vist en opdatering på bloggen... Egentlig ville jeg gerne fortælle vidt og bredt om sidste uges Spring Break, hvor jeg tog en road trip med tre andre piger. Efter et par dages kørsel stod vi ved Grand Canyon i Arizona. Sikke et syn! Men en fortælling om Grand Canyon er ikke det samme uden billeder, og eftersom jeg ikke helt har fået mit spritnye kamera og min ældregamle computer til at samarbejde endnu, vil jeg vente med feriefortællingen. Ligesom historien om, hvordan min ludomani åbenbart også omfatter hestevæddeløb, må vente lidt endnu.
Tilgengæld vil jeg gerne dele et par tanker omkring maden herovre. Ja, der var I heldige, ingen feriebilleder, bare tom snak om æbler og toast!
Men helt ærligt. Maden herovre er uhyggelig. Hvis det her var en gyserfilm, ville æblerne uden tvivl angribe inden natten er omme. They are freaky. Og hvad er der så så lusket ved maden, tænker I nok? Jo...den bliver aldrig, never I tell you, for gammel! Jeg købte på et tidspunkt en pose æbler. Flotte, skinnede og grønne æbler til en rimelig pris. Æblerne blev pænt hældt op i en frugtskål, og så glemte jeg ellers alt om dem. Ind i mellem tjekkede jeg dog lige op på dem - og ja, en uge, to uger, sågar tre uger senere, var de stadig lige grønne og skinnede. Efter de i langt over en måned stadig lignede noget, der kunne lokke enhver Eva og Snehvide til at tage en bid, blev jeg enig med mig selv om, at det simpelthen var for overnaturligt, og smed resten ud.
Men æblerne er ikke de eneste. Også brødet holder sig så friskt, i så lang tid, at man ikke kan blive andet end mistænkelig.
En anden ting ved maden herovre er, at ALT er fyldt med sukker, honning eller kanel. Det kan jo ikke overraske nogen, at nationen er ved at gå til i fedme, når de bogstavlig talt er blevet opflasket med sødemidler! Der er kanel i mine cornflakes, der er honning i mit brød og slikket er så sukkerigt og kunstigt at man næsten ikke gider spise det.
Så vær sød og spis nogle saltesild og groft rugbrød for mig derhjemme, så hapser jeg endnu en mad med honningbrød... Velbekommen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej kusine
SvarSletSe, der er en interessant tese "ALT er fyldt med sukker", fordi Jeanne vil hellere end gerne modbevise dig, og det kan hun til dels godt gøre.
Jeg er enig med dig i at der er sukker i mange ting, men det er der også herhjemme - for eksempel har vi sukker i både sennep og ketchup (og i USA har de det ikke i sennep). Men hvad med ketchup? Og cornflakes og alt muligt andet. Joo, det er her forskellen på Danmark og USA kommer til syne (og for den sags skyld forskellen mellem et marked på 5.5 mill. og 300 mill.):
I USA kan du finde ALLE produkter i en sukkerfri udgave - 'til (næsten) samme pris'. Dét kan du IKKE i Danmark.
Det er jo spørgsmålet om ikke vi, som udvekslingsstuderende, rejsende, ny-boende, intet-anende tilflyttere, ikke altid går efter de mærker vi kender (Kellogg's, Hershey Bar, Heinz - can't beat the 57 flavours, etc). Og ved at gå efter de mærker, går vi udenom de bedre mærker. Man vil jo gerne 'prøve det hele' når man nu er i USA, ja, men så er man også hooked on sugar.
God fornøjelse med løbeture, step, aerobics, spinning osv., som igen er BILLIGT i USA - og tilgængeligt og altså IKKE som i Danmark.
Fætteren, der ofte gør sig klog på ting, han ikke er vidende om
jahhh...klog det er du jo :-) Du kan have ret i, at der naesten altid er et 'sugar free' alternativ, men bare fordi det er sugar free, betyder det altsaa ikke, at det ikke er soedt. Saa propper de bare non fat soedestoffer i, og saa er vi jo lige vidt, naar det kommer til den alt for soede mad.
SvarSletJeg vil dog lige paapege en ting, de ikke putter sukker i, men som godt kunne bruge det: ice tea. Meget maerkeligt - her skal man selv komme sukker i, men saa kan man jo ogsaa bestemme praecist hvor soedt stadset skal vaere.
Hils Jeanne!