Viva Las Vegas

Tre dage i Vegas... Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde mit indlæg om denne overfladiske, dybt underlige og helt fantastiske by. Lad mig lige hurtigt slå på plads, at jeg hverken er blevet gift eller gået (helt) fallit.

Las Vegas er fuldstædigt, som man ser det på film. Alt er badet i neon, helt overdrevet stort og fuldstændig plastikagtigt. Jeg har aldrig i mit liv set så gigantiske hoteller - og de bygger stadig flere! Et hotel har New York som tema, det vil sige at hotellet både har Chrysler bygningen og Frihedsgudinden ude foran. Et andet er Paris, så der er Eiffeltårnet selvfølgelig blevet bygget. The Venezian har gravet kanaler rundt om hele hotellet og fyldt dem med italienske gondoler, Tresure Island har en hel voldgrav i forhaven, fyldt med piratskiber og Luxor er bygget som en egyptisk pyramide. Indvendigt ligner de stort set hinanden alle sammen: Ingen vinduer, ingen ure, milliarder af spillemaskiner og spilleborde, overvægtige turister, og utroligt letpåklædte servitrisser (i alle aldre!).

Vi, som i Rebecca, Rune, Maria (fra Danmark), Emily (Australien) og Angie (England) var indlogeret på Saraha Hotel, der er et af byens ældste hoteller. Det ligger for enden af The Strip, som er den vej hvor alle de store hoteller ligger ved. Fint hotel, ikke så fancy, men man tager jo alligevel ikke til Vegas for at sidde på hotelværelset.

Jeg blev selvfølgelig fuldstændig bidt af at gamble, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, at jeg ville blive. Mit yndlingsspil er rouletten. Det gode ved alle casinoerne er, at man får gratis drinks så længe man sidder og spiller. Herligt, tænker man lige umiddelbart, indtil det går op for en, at man på et eller andet plan, lige har "betalt" 50 dollars for en vodka/sprite... Jeg spillede også poker og black jack, heller ikke med det store held. De har alle mulige regler ved spillebordene. Fx må man ikke tage sine kort op med begge hænder, man skal lægge jetonerne oven på sine kort, når man vil "stå" og man må ikke lægge sin håndtaske på bordet (heller ikke selvom den er meeeget lille og glimter af guld).

På en eller anden måde er Vegas indbegrebet af USA - drømmen om den store gevindst, plastikfantastisk og 'jo større jo bedre'-princippet. Og samtig er byen alt det resten af USA ikke er. Man fester hele natten (ellers lukker barerne i San francisco kl 02), man må ryge indenfor (!) og man må drikke på gaden.

Ud over ludomani i udbrud, bød turen også på en tur i limousine og timevis af skønsang. Lørdag ville vi på karaeokebar, så jeg spurgte en mand ved vores hotel, om han kunne anbefale noget. Han viste sig at være limousinechauffør, og han kendte selvfølgelig et sted. Han gav os så god en deal på en tur i den sorte long stretch, at det faktisk var billigere end at tage en taxa - så hvem kunne sige nej til det? Manden kørte os ud til en ret afsiddesliggende kareokebar, som dog vidste sig at være alletiders. Vi fik tildelt vores eget lille rum - meget vip-agtigt - og så kunne vi ellers underholde hinanden med Britney's greatest, Sinad O'Connor og Bon Jovi.

Alle siger, at man selvfølgelig skal opleve Vegas mens man er her, men når man først har været der, så har man også fået nok. Jeg forstår dem ikke. Måske er det et dybt surrealistisk sted, men det er fandeme også sjovt. I'll do it again anytime!

Nu sidder I måske og tænker 'Ja ja, det lyder sjovt, men hvor er alle billederne'? Desværre venter I forgæves. På vej hjem mistede jeg mit dyrbare kamera...