Amerikanske mærkværdigheder: Toiletter

På mange måder er USA ikke så forfærdeligt anderledes end Danmark. Vi ligner hinanden, vi kører i samme side af vejen og vi hilser ved at give hånd.

Men, når man først kigger under overflader, er der disse små detaljer, som bare slet ikke giver mening.

For eksempel deres toiletter...

Ved første øjekast ser de ganske almindelige ud med porcelænskumme og plastikbræt. Men når man først har lukket døren, er der flere ting, der går op fra en. For det første er vandstanden i kummen så høj, at udtrykket 'at sidde med røven i vandskorpen' får en helt ny betydning.

Når man endelig har rejst sig, skal man ikke blive hængende for længe: de fleste toiletter skyller nemlig automatisk ud, hvilket godt kan komme som en ubehagelig overraskelse.

Sidst, og allermest mærkværdigt: På samtlige offentlige toiletter er der en 2 cm revne mellem dør og dørkarm, hvilket vil sige, at alle der står i kø kan følge med i begivenhederne. At man så også føler, at man nærmere sidder i et omklædningsrum i H&M end på et lukket toilet, er en helt anden sag.

Jeppe er fantastisk

Jeg kan nu konstatere, at 75 procent af mine faste læsere hedder Jeppe.

Til all you Jeppe'r out there: Thank you very much.

Hvem der bare havde flere venner ved navn Jeppe...

Starten er gået

Så er jeg halvvejs igennem første uge på uni - og har endnu ikke helt styr på mine fag. De faglige frustrationer skal jeg dog nok befri jer for i denne omgang.

Det skal ikke være nogen hemmelighed: Universitet er ingen arkitektonisk perle. Det beige interiør og betongrå facader får tankerne til at vandre tilbage til DJHs farveløse gange, men til gengæld er det placeret på et overskuelig areal, så det er nogenlunde hurtigt at komme omkring.
Udendørsarealet er tilgengæld skønt - store, grønne plæner, hvor studerende kan slappe af og nyde solen inden næste time. Det er totalt meget lige som på film. Folk deler flyers ud, skolens atleter render rundt i uniform, et hav af foreninger som chinese-americans, afro-americans, young christians, queers og selvfølgelig sororities og fraternities sidder klar ved boder og prøver at hverve nye medlemmer.

Kantien er et helt kapitel for sig. Når man kommer fra DJH's udbud af sandwich, salat, dagens ret eller smørrebrød, skal der måske heller ikke så meget til at imponere, men her er nærmest alt - endda også sunde ting. Salater, pita, sandwich, bagte kartofler, omeletter, tacos, nachos, burger, pomfritter, donuts, wraps, bagels, smoothies og meget andet. I'm loving it...

Uni ligger et stykke uden for byen, så hver morgen tager jeg den herlige Muni (s-togsagtige ting). Inden man hopper ombord skal man dog huske én vigtig ting: Lige småpenge. Og når man bliver "overfaldet" af diverse hjemløse på vejen, kan det faktisk godt være svært at ende med 1,5 dollar i kontanter ved billetautomaten. At køre på røven (eller sort, som det hedder i Jylland) er absolut ingen mulighed - bøden kan være på op til 500 dollar!

I morgen er min sidste skoledag i denne uge, så forhåbenligt falder alle fagbrikkerne på plads i løbet af de næste 24 timer!

En rejse tilbage i tiden

Et mord, en alkoholisk helt og en blond diva. Det var hovedingredienserne i dagens tidsrejse. For en stund føltes det nemlig som om jeg var tilbage i 1940erne i dag.

Jeg havde dog ikke krydset nogen tidslinjer, men var derimod til Noir Film Festival i Castro Theatre. For syvende år i træk bliver der holdt Noir festival i byen. Det betyder, at der i 10 dage i træk bliver vist sort/hvide, og hovedsagligt b-film, fra 1940erne.

Sammen med en englæder, en australier, to nordmænd og en dansker tog jeg således til eftermiddagens Matinee. En dobbeltfeature med først Blind Spot fra 1947 og derefter Chicago Deadline fra 1949.

Det var en fantastisk oplevelse. Filmene var (ufrivilligt) morsomme. Hele salen grinede, når de utallige one-lines blev fremsagt. Især de homoseksuelle blandt publikum grinte højt, da den lettere bøssede morder prøvede at fremstå uskyldig ved at sige "I would never kill the bartender, he mixes the best martinis!"Der blev klappet når skurken fik nogen på kassen og der blev buh'et da lærredet pludselig gik i sort midt i det hele.

Ikke bare filmene, men også biografen fik dagen til at føles som en rejse tilbage i tiden. Castro Theatre er bygget i 1922 og har stadig et helt unik interiør. Der er plads til 1400 i salen. På sidevæggene er der malet kæmpe malerier, loftet ligner en stor bronze hvælving, og så er der selvfølgelig en stor 1.sal/balkon. (Næste gang skal jeg nok tage mit kamera med...)

Hvis nogen af jer kommer forbi byen, er biografen et absolut must see.

Det svære valg

Psykologi, historie eller måske astronomi? På mandag begynder skolen for alvor, men jeg er stadig i 'vælge-fag-helvede'. Det er nemlig lettere sagt end gjort at finde fag man gerne vil have, og efterfølgende tilmelde sig!

Desværre er der ikke frit valg på alle hylder. For det første er der visse krav fra journalisthøjskolens (DJH) side og for det andet, er der visse begrænsninger fra SFSU's side. DJH vil ikke have, at mine fag er alt for kreative, samtidig skal jeg vælge mindst et journalistiskfag - som ikke må ligne noget af det, jeg tidligere har fået undervisning i. På SFSU skal man være såkaldt 'major' i nogle fag for at kunne vælge dem og andre fag er allerede overbooket.

Jeg har sådan set allerede valgt de fire fag, som det er påkrævet. Cultures of the Middle East & North Africa, Photojournalism, Fundamentals in International Relations og Cultural diversity and news. Problemet er bare, at jeg gerne vil skifte de to sidste ud.

I stedet håber jeg på at få Creative Writing. Det skal jeg egentlig være major for at kunne vælge, så derfor skal jeg nu forsøge at overtale professoren til at lade mig tage klassen alligevel. I går sendte jeg ham en mail og på mandag bliver jeg nødt til at crashe hans time. Altså bare møde op og prøve at smigre mig ind.

Hvad jeg skal vælge i stedet for International Relations er nu det store problem! Skal jeg prøve at 'crashe' endnu et fag - eller skal jeg vælge et der endnu ikke er overbooket...og hvad skal det i såfald være?! Lige nu er jeg ude i alt fra stjernekiggeri over hjernegranskning til amerikansk historie.

Jeg holder jer opdateret.

escort service San Fran style

Hmm... I USA følger de, eller udbreder de i hvert fald, begrebet 'better safe than sorry' i stor grad.
Jeg ved selvfølgelig godt, at der sker langt mere kriminalitet på disse bredegradder end der gør derhjemme. Men de prøver bestemt heller ikke at lægge skjul på, at man kan komme ud for uheld - og derfor er der selvfølgelig visse (temmeligt åbentlyse) guidelines man skal følge, for at holde sig på den sikre side.

I dag var punktet Safety and Crime Prevention på skemaet i forbindelse med Orientation Week. En kvinde fra universitetets egen politi afdeling kom derfor for at give os et par gode råd. Lad aldrig din taske ude af opsyn og gå ikke over for rødt var nogle af de løftede pegefingre vi fik med på vejen.

Og så må vi selvfølgelig ikke bevæge os ud i mørket på egen fod. Helst skal vi faktisk gå i grupper på ikke mindre end 3-4 stykker. Men er man så uheldig, at man har en sen klasse, og man ikke har nogen, der kan følge en til bussen, så er der heldigvis hjælp at hente. Man kan nemlig ringe til politiets Escort Service! Så kommer der en officer og henter en efter endt time og følger én op til stoppestedet.

Ser man nogen mistænkelige personer på campus skal man selvfølgelig straks give alarm. Og overholder man ikke skolen nultolerance overfor alkohol, så forbeholder de sig ret til at underrette ens forældre... Hvor gammel var det nu lige vi var...?

Første møde med udlændingene

I dag, mandag den 19. januar, har det været såkaldt Martin Luther King Day. Der har dog ikke stået fejring af rettighedskæmperen på programmet. Den har derimod stået på Skattejagt hele dagen med andre udvekslingsstuderende.

Den internationale organisation, IEEC, fra mit universitet, havde arrangeret skattejagt rundt i San Franciscos gader. Og når jeg siger hele dagen. Så mener jeg heeeeele dagen. Da jeg troppede op ved Rådhuset klokken 12, regnede jeg med, at det ville tage max to timer. Men nej, der var sat hele 5 (!) timer af til at lege skattejagt down town.

Vi blev inddelt i grupper og så skulle vi ellers rundt og finde museer, få telefonnumre på fremmede, smage på tørret fisk og tage platte billeder foran diverse turistattraktioner. Det var sjovt de første to timer, og derefter havde man bare ondt i fødderne og syntes, at det hele egentlig var lidt fjollet.

Min gruppe klarede dog strabadserne. Og da alle holdene senere mødtes for at indtage en tidlig middag, blev min gruppe - The Evil Seals - endda kåret som vinderne. En 'I love SF'-t-shirt kom der ud af det. Det bedste ved dagen var dog helt klart at få mødt nogle af de andre.

Vi bliver vist omkring 100 udvekslingsstuderende i alt, der starter nu her. Ellers er der et par tusind i alt på universitetet. Der er utrolig mange franskmænd og asiater og ellers er vi spredt fra det meste af Europa, en enkelt fra Canada og et par fra Australien. Folk virker rigtig flinke. Og selvom danskerne garanteret er i toppen af aldersgennemsnittet, så virker det umiddelbart ikke påfaldende.

Til gengæld (i al ydmyghed) er vi uden tvivl nogle af dem, der mesterer det engelsk sprog bedst.

I morgen starter vi Orientation Week for os udvekslings studerende. En uge der kommer til at byde på så spændende punkter som 'Getting a mobile phone', 'Book store Tour' og 'Sex and the city - SAFE at San Francisco State University'. Og det var endda bare højdepunkterne!

I morgen skal vi dog også følge the inauguration af Obama. Og eftersigende bliver der fest i gaderne hele dagen.

Jeg har ikke taget nogen billeder i dag, men lad mig slutte af med et fra havnen. Der er så flot - og der var jeg da også i dag. Billedet er bare et par dage gammelt.

Velkommen til mit neighborhood

Jeg har nu tilbragt præcis en uge i San Francisco. Og jeg er vild med byen!
Jeg lejer et værelse hos en kvinde ved navn Patty. Huset jeg bor i, er det i midten af billedet - det med tre vinduer. Ud over Patty, der har lejligheden, bor her en italiensk pige, Daniella, og en ældre amerikansk kvinde, Pam.

Lejligheden ligger på Sanchez Street, lige ved 18th street. Eller sagt på en anden måde - lige ved det 'The Gayest corner of the World'. Som I måske har gættet, så bor jeg lige på grænsen til bøssernes hovedstad 'Castro. Og går man et par hundrede meter ned ad 18th street, når man til hjørnet af 18th St og Castro Street - hvilket eftersigende skulle være det mest bøssede hjørne i verden.

Det er et utrolig hyggeligt og farverigt område. Det er svært at finde en stille og rolig bar - til gengæld er der disko-dance over alt. Den anden dag var jeg på baren 'Booty Call' sammen med to fra Journalisthøjskolen. Spejlkuglen roterede, bøsserne flirtede (med hinanden, selvfølgelig) og en dj med kæmpe overskæg spillede det ene dancehit efter det andet.

Man må dog give dem et par point for selvironi. I området findes en tøjbutik ved navn 'Out of the Closet', en videobutik, der hedder 'Have you told your mom' og en restaurant med det herlige navn 'Sausage Factory'.

Ud over mænd i kjoler, kan området selvfølgelig også byde på bakker! Eller, når man kommer fra flade DK, bjerge... Man skal aldrig stole på et kort - hvad der ligner en smuttur kan vise sig at være en vandring på flere timer i det bakkede landskab.

Her er "min" bakke - altså Sanchez St, fra forneden og foroven.

En enkelt 'block' herfra ligger Dolores Park. Her er palmer, græsplæner, unge hippier, hjemløse, latinoer, tennisbaner, basketbane, folk med trommer og et utal af hunde! Temperaturen har ligget omkring de 20 grader lige siden jeg kom til byen, så det er skønt med en grøn plet lige i nærheden.

Parken er opkaldt efter Dolores Mission. En kirke der blev opført af spanierne i 1776. Kirken er i dag den ældste bygning i San Francisco.

Parken, og kirken for den sags skyld, ligger i det kvarter, der hedder Mission. Jeg bor altså lige på grænsen mellem Castro og Mission. Mens Castro er oversvømmet med bøsser, er Mission beboet af folk fra Latinamerika.