Der sker alt for meget!

Jeg kan godt se, at der går lidt lang tid imellem, at jeg får skrevet blogindlæg. Men jeg skal jo både passe skolen, opleve byen, have det sjovt OG nå at se en milliard afsnit af Desperate Housewives, som jeg er blevet sygeligt afhængig af!

Dårlig undskyldinger er der nok...

Anyway, tilbage til sidste uge, hvor jeg sammen med et par af de andre tog til NBA (basket) kamp - Golden State Warriors mod LA Lakers.

Lakers var selvfølgelig storfavoritter, men overraskende nok førte de lokale helte størstedelen af tiden. Det var lidt et dilemma for mig, om jeg skulle holde med Warriors, når nu jeg bor her, eller om jeg skulle holde med Lakers, som jeg i det mindste har hørt om før. I fjerde og sidste del af kampen besluttede jeg mig for at være lokal (de førte jo også, så det virkede som en god ide), og så kom Kobe Bryant og de andre Lakers drenge selvfølgelig og snuppede sejren i de sidste tre minutter. Typisk. Men sjovt var det og man blev helt grebet af stemning - også selvom vi næsten sad krumbøjet oppe under taget.

Sidste uge stod som bekendt også i Oscarens gyldne tegn. Desværre fulgte jeg ikke prisuddelingen fra forreste række i Kodak Theatre i Hollywood, men det føltes næsten sådan. Sammen med et par af de andre var jeg istedet i Castro Theatre - føromtalte flotte, gamle biograf - hvor de viste det fire timer lange show på det hvide lærred.

Rebecca og jeg mente at en stor begivenhed som Oscaruddelingen skal fejres med manér, så vi troppede op i silende regn klædt fra top til tå i tyl, satin, flæser og blonder. Vi havde lidt satset på, at alle andre også ville lade cowboybukserne og de flade sko stå derhjemme. Men vi tog fejl. Alle andre så åbenbart dagen som en casual begivenhed. Vores utrolig pink kjoler fik derfor en del opmærksomhed...

Faktisk blev vi både interviewet og fotograferet af San Francisco Chronicle, så vi følte os helt kendisagtige. Avisen valgte dog kun at bringe et kort citat fra Maria. Hun var i dagens anledning trukket i en helt pæn Calvin Klein model, som imodsætning til Rebbeca og min kjole - af det kendte mærke Flower Season - ikke lignede noget der kunne have været en promdress i 80erne.

Men en sjov dag/aften var det. Og helt underligt for en gangs skyld at kunne se hele Oscaruddelingen på et normalt tidspunkt. Salen gik helt amok da Sean Penn vandt bedste skuespiller for sin rolle som bøssehelten fra Castro, Harvey Milk. Flere af filmens medarbejdere sad i Castro Theatre, så der var selvfølgelig stor jubel.

I går var jeg til Gay Comedy på cafeen Harvey's (kan I gætte hvem den er opkaldt efter...?). Alle komikerne var dog ikke homoseksuelle, men alle jokes'ne var langt under bæltestedet. Underholdningsværdien svingede kraftigt, men det var gratis og australske Emily, som jeg var der sammen med, vandt 4 drinks ved en lodtrækning. Vi mødtes egentlig for at planlægge en tur til Las Vegas. I næste uge har vi begge fødselsdag, så vi tænkte 'hey - det skal da fejres Vegas style!'. Vi har ikke bestilt billetterne endnu, men vi satser krafitigt på at det bliver til noget! Jeg skal nok prøve at lade være med at spille alle mine penge op eller blive gift...

En fjer i håret

Som tiden dog flyver! Jeg har rigeligt travlt i San Francisco - heldigvis ikke kun med skolen, men også med at opleve byen og diverse begivenheder.

Sidste lørdag var det Valentine's Day. Nogle tilbragte sikkert dagen med romantik og hjerteformet chokolade, men jeg, og flere tusind andre, tog i stedet til pudekamp. For tredje år i træk blev der holdt Pillow Fight på et af byens torve. Sammen med et par af de andre dukkede jeg op en halv time før løjerne blev fløjtet i gang kl. 18. Unge i hobetal ankom med hovedpuden under armen, "FN" officerer gik rundt og opfordrede til fred og ikke pudekamp, mens fotografer ivrigt kæmpede for at få det bedste udsyn fra kameralinsen.

Da klokken endelig slog 18 gik pladsen amok. Puder blev smadret mod fremmede mennesker og der gik ikke mange øjeblikke, før fjerne fløj rundt på pladsen. Efter en halv times tid havde vi fået nok, men kampene fortsatte ud på aftenen. En virkelig sjov, og meget mærkelig, oplevelse.

Document your life

Så er jeg kommet godt i gang med photojournalism, hvor jeg hver uge får en ny opgave. Den første opgave lød "Document your life" - altså tag billeder af det du ser, dem du møder osv. I alt skulle vi aflevere seks fotos - der ikke måtte photoshoppes! Jeg tænkte, at jeg ville dele dem med jer, so here goes:

Da jeg den anden aften var ude at gå en tur, kom jeg tilfældigvis forbi denne gamle Folkevogn. Bilens farve, himlens og blomsterne på træet matchede fuldstændigt. Megasejt - og så viser billedet jo både, at jeg er i Californien og at foråret er kommet.

Hver eneste dag må jeg tage Muni'en - deres form for S-tog. Turen til Uni tager omkring 20 minutter og så kører den lige til døren. Tilgengæld er de fuldstændigt utilregnelige, så man kan godt forberede sig på laaang ventetid.

Sidste lørdag holdt Askild og Marie fra Norge fest. Billedet viser måske ikke lige den store fedt, men jeg synes, at det er ret interessant. På samme tid er det hyggeligt og uhyggeligt...

Uhmmm...Billig, lækker, sund og flot Sushi skulle selvfølgelig også med i min fotoserie.

Hver dag foregår der mærkelig ting på uni. Som fx her, hvor nogle medlemmer af en sportsklub prøver at tjene penge, ved at smide lagkager (eller egentlig bare flødeskum) i hovedet på hinanden for en dollar.

Hver torsdag arrangerer IEEC (den der internationale forening som vi automatisk er med i) såkaldt Pint Night. Det går egentlig bare ud på, at de foreslår en bar og så møder man op og drikker øl i løbet af aftenen. Her er vi på Aces.

Hov, fotosvarene

Til dem, der har siddet med tilbageholdt åndedræt, skælvende knæ og rystende hænder, kan jeg nu afsløre svarene fra sidste omgang fotoquiz. Jeg er ikke imponeret over antal deltagere!

Hvor og hvornår blev verdens første foto taget?
A. Frankring i 1826

Hvem startede Kodak (firmaet)?
C. George Eastman

Hvad betyder ordene 'Camera Obscura'?
B. Mørkt rum

Fagene er på plads!!!

Det er med stor glæde i stemmen, at jeg nu kan annoncere, at mine fag endelig, endelig er på plads.

Mit skema er således endt med at se ud som følgende:

Mandag:
San Francisco 14.10-15.25
Visual Storytelling 19.00-21.45

Tirsdag:
Cultures of the Middle East and North Africa 12.35-13.50

Onsdag:
San Francisco 14.10-15.25

Torsdag:
Cultures of the Middle East and North Africa 12.35-13.50
Photojournalism 15.10-17.55

Det vigtigste er selvfølgelig, at jeg ingen fag har om fredagen - altså laaang weekend, det kan vi godt lide!

Jeg synes selv, at det er et superfedt skema jeg har fået flettet sammen. Virkelig spændende fag og perfekt timefordeling. Især er jeg utrolig glad for mine to fotofag - Photojournalism og nu også Visual Storytelling. Jeg har vist allerede beskrevet San Francisco og Photojournalism, mine to sidste fag fortæller jeg mere om senere. Jeg ville bare lige berette, at fagene altså endelig er på plads. Og før I når at tænke "Hmm, det er da ikke så mange timers undervisning hun har", så tro mig - der er timevis af læsning og forberedelse ud over selve undervisning!

Billedet øverst oppe forestiller skolen fra sin grønne, og mere pæne side. Af et universitet med 20.000 studerende er campus egentlig ok overskueligt, og som billedet vidner om, er der dejlige grønne arealer. Der findes også en swimming pool, som jeg tog en dukkert i for første gang i dag. Virkelig dejligt at få rørt sig, og super fedt at der er en pool på skolen, som over i købet er gratis.

Nikon er min nye følgesvend

Lørdag var der stor parade i byen i anledningen af det Kinesiske Nytår. Hele arsenalet blev hevet ud, og den flere timer lange parade bestod både af de klassiske drager, skraldemænd og aldrende cheerleaders...

Et af de fag, jeg har helt på plads, er yndlingsfaget Fotojournalistik. Min underviser er tyske Sybilla - hun foretrækker at blive kaldt ved fornavn, og altså ikke professor. Hun virker umiddelbart som en hård, men kompetent og heldigvis rar dame.

Hver torsdag eftermiddag fra 15.10 til 17.55 bliver jeg undervist i billedets magiske verden. Men...lige så meget som jeg nyder at have et kamera i hånden, lige så irriteret er alle andre over, at jeg nu konstant tager billeder af ALT. Min opgave til næste gang er nemlig at dokumentere mit liv, hvilket vil sige at jeg har mit kamera med alle steder, og at jeg i løbet af opgavens tre første dage allerede har taget over 700 billeder...

Billede fra i lørdags på vej til paraden. På bænken ligger der noget efterladt tøj. Det er åbenbart 'the way to do it' her i byen. Hvis man ejer noget, man ikke længere vil have, så lægger man det ud på vejen, så andre kan tage det og få glæde af det. Således ligger der tøj, sko, bøger, cd'er, film, møbler og meget andet godt i gaderne - men kun i kort tid ad gangen, for der er hurtigt nogen, der snupper godterne.

Udover at jeg nu konstant knipser løs, så bliver jeg, og resten af holdet, selvfølgelig også undervist i fotografiets historie. Så jeg tænkte at det var på tide med en lille quiz (ohhh...I love quizzes!).

Hvor og hvornår blev verdens første foto taget?
A. Frankring i 1826
B. England, 1856
C. Tyskland, 1876

Hvem startede Kodak (firmaet)?
A. George Kodak
B. George Eastman Kodak
C. George Eastman

Hvad betyder ordene 'Camera Obscura'?
A. Tilsløret kamera
B. Mørkt rum
C. Obskurt Kamera

Inden paraden blev der også tid til at nyde lækker, lækker sushi. De rå fisk kan fåes over hele byen, og så er det både sundt og billigt! Herligheden her kostede mig kun 7 dollar.

P.S. Svarene på quizzen får I i først næste blogindlæg. Men kom gerne med bud!

Hvad vil I vide om San Francisco?

Så er anden uge af mit nye universitetsliv ovre, og desværre er der ikke mere styr på tingene end for en uge siden. Altså i forhold til mine fag. DJH vil nemlig ikke godkende et af mine fag, så nu skal jeg ud og finde et andet, hvilket nærmest er umuligt på nuværende tidspunkt, da alt er overbooket.

Nå, men jeg kan jo fortælle om de fag der er på plads.

'San Francisco'
Mandag og onsdag står den på 'San Francisco' med Professor Chandler. Faget handler ganske enkelt om byens identitet, historie og udvikling.

Underviseren er en ældre herre, der ser frem til at gå på pension i nærmeste fremtid. Han er dog langt fra kørt træt i at undervise og hans yndlings fag er 'San Francisco'.

Han har undervist i faget i de sidste 30 år, hvilket betyder at han har totalt styr på stoffet og heldigvis nyder han stadig at fortælle om denne fantastiske by.

Klædt i brunt, i brunt i beige fortæller han gamle indianermyter fra dengang Ohlone indianerne boede i bakkerne. Han viser dokumentarfilm om The Donner Party - nybyggere der blev fanget i vintervejret på vej mod San Francisco, og som til sidst måtte spise hinanden for at overleve de kolde måneder i sneen.
Og sidst men ikke midst viser han det ene mere farverige og funky slide efter det andet. Han synes åbenbart, at al den nymodens elektronik er enormt spændende og han går tydeligvis amok med skrifttyper, billeder og neonfarver. Se selv efter på hans hjemmeside Charon.sfsu.edu.

Hvem kender svaret?

Hvornår kom spanierne til San Francisco?
A. 1525
B. 1655
C. 1775

Hvad blev San Francisco kaldt frem til 1846?
A. Vally Ohlone
B. Yerba Buena
C. Mission Dolores

Hvilket år tog guldfeberen virkelig fat og fik tusindvis af folk til at strømme til San Francisco?
A. 1847
B. 1848
C. 1849

Se de rigtige svar under billedet.

Rigtige svar: c, b, c - men der blev fundet guld allerede i 1848

Billedet forestiller iøvrigt et vægmaleri jeg fandt i Mission.

Et par fotos fra Castro

Et kig ned ad Castro St fra Market St. Til venstre ses den tidligere omtalte Castro Theatre. Til højre ses Diesel butik, der umiddelbart kun sælger tøj til mænd. Kvinder er altså lidt oversete i det her område...


Det gamle Castro Theatre (nu biograf) set forfra. Fascaden er indspireret af mexikanske kirker, mener jeg.


På hjørnet af 17th og Castro, lige ved Market St. ligger den legendariske cafe Twin Peaks. Og nej, den har ikke ikke noget med kløgtige Agent Cooper, onde Bob eller skingre Lucy at gøre. Den er der imod berømt, fordi den var den første bøssebar, der turde stå ved sit klientel og fik indbygget store vinduer ud mod gaden. Indtil da måtte homoseksuelle gemme sig væk i skumle kælderrum og mørke baglokaler.


I dag er der ingen, der prøver på at gemme de homoseksulle væk fra offentligheden. Tværtimod bliver man konstant mødt af plakater med mere eller mindre påklædt mænd i gadebilledet (Læg mærke til billederne i billedet...).

Bare bøsser på baren

"Så giver din blogs navn endelig mening," konstaterede Rune en smule skræmt sent fredag aften.

På daværende tidspunkt befandt vi os på Boy Bar, hvor mænd med minimale trusser vred sig på bardisken, Rebecca prøvede at bestille drinks mellem benene på en mandelig go-go danser og Rune ikke helt kunne finde ud af, hvor han skulle gøre af sig selv. Her var flere bøsser og balder af stål, end der er bakker i hele byen.

Årsagen til den anderledes festivitas var Rebeccas fødselsdag. Dagen skulle selvfølgelig fejres, så vi startede ud med en happy hour øl i Castro hen ad eftermiddagen.

Faktisk endte vi med at blive i Castro hele aftenen. Her er et vældig godt udbud af billige restauranter og ligeså barer. Eneste krav er bare, at man ikke er bøsse-forskrækket. Her er mænd i læderveste, der fletter fingre foran Starbucks, overvægtige mænd der tungekysser på gadehjørnerne, og petite mænd i stiletter, der går catwalk op og ned ad Castro St.
Er man cool med det, kan man til gengæld indtage en middag til 10 dollar, drikke drinks til 3 og danse hele natten for fire. Og så ligger det hele inden for en radius på 500 meter.

Lørdag morgen kunne jeg desværre ikke nyde, at det endelig var weekend. I stedet måtte jeg ud på uni for at deltage i et møde for J-1 Officers. Den forening for udvekslingsstuderende, som jeg har meldt mig ind i, for at opfylde min pligt om at 'internationalize' skolen.
En temmelig træt Christina overlevede dagen, og da jeg endelig lå i min seng igen, kunne jeg glædeligt klikke mig ind på Dr.dk og se Melodi Grand Prix! Ahhhh :-)