Der sker alt for meget!

Jeg kan godt se, at der går lidt lang tid imellem, at jeg får skrevet blogindlæg. Men jeg skal jo både passe skolen, opleve byen, have det sjovt OG nå at se en milliard afsnit af Desperate Housewives, som jeg er blevet sygeligt afhængig af!

Dårlig undskyldinger er der nok...

Anyway, tilbage til sidste uge, hvor jeg sammen med et par af de andre tog til NBA (basket) kamp - Golden State Warriors mod LA Lakers.

Lakers var selvfølgelig storfavoritter, men overraskende nok førte de lokale helte størstedelen af tiden. Det var lidt et dilemma for mig, om jeg skulle holde med Warriors, når nu jeg bor her, eller om jeg skulle holde med Lakers, som jeg i det mindste har hørt om før. I fjerde og sidste del af kampen besluttede jeg mig for at være lokal (de førte jo også, så det virkede som en god ide), og så kom Kobe Bryant og de andre Lakers drenge selvfølgelig og snuppede sejren i de sidste tre minutter. Typisk. Men sjovt var det og man blev helt grebet af stemning - også selvom vi næsten sad krumbøjet oppe under taget.

Sidste uge stod som bekendt også i Oscarens gyldne tegn. Desværre fulgte jeg ikke prisuddelingen fra forreste række i Kodak Theatre i Hollywood, men det føltes næsten sådan. Sammen med et par af de andre var jeg istedet i Castro Theatre - føromtalte flotte, gamle biograf - hvor de viste det fire timer lange show på det hvide lærred.

Rebecca og jeg mente at en stor begivenhed som Oscaruddelingen skal fejres med manér, så vi troppede op i silende regn klædt fra top til tå i tyl, satin, flæser og blonder. Vi havde lidt satset på, at alle andre også ville lade cowboybukserne og de flade sko stå derhjemme. Men vi tog fejl. Alle andre så åbenbart dagen som en casual begivenhed. Vores utrolig pink kjoler fik derfor en del opmærksomhed...

Faktisk blev vi både interviewet og fotograferet af San Francisco Chronicle, så vi følte os helt kendisagtige. Avisen valgte dog kun at bringe et kort citat fra Maria. Hun var i dagens anledning trukket i en helt pæn Calvin Klein model, som imodsætning til Rebbeca og min kjole - af det kendte mærke Flower Season - ikke lignede noget der kunne have været en promdress i 80erne.

Men en sjov dag/aften var det. Og helt underligt for en gangs skyld at kunne se hele Oscaruddelingen på et normalt tidspunkt. Salen gik helt amok da Sean Penn vandt bedste skuespiller for sin rolle som bøssehelten fra Castro, Harvey Milk. Flere af filmens medarbejdere sad i Castro Theatre, så der var selvfølgelig stor jubel.

I går var jeg til Gay Comedy på cafeen Harvey's (kan I gætte hvem den er opkaldt efter...?). Alle komikerne var dog ikke homoseksuelle, men alle jokes'ne var langt under bæltestedet. Underholdningsværdien svingede kraftigt, men det var gratis og australske Emily, som jeg var der sammen med, vandt 4 drinks ved en lodtrækning. Vi mødtes egentlig for at planlægge en tur til Las Vegas. I næste uge har vi begge fødselsdag, så vi tænkte 'hey - det skal da fejres Vegas style!'. Vi har ikke bestilt billetterne endnu, men vi satser krafitigt på at det bliver til noget! Jeg skal nok prøve at lade være med at spille alle mine penge op eller blive gift...